Vejledning

Dette opgavesæt består af 4 opgaver. Til hver opgave er der et antal spørgsmål med en vejledende vægt, som benyttes ved bedømmelsen af den samlede opgavebesvarelse.

Alle opgaver besvares uafhængigt af hinanden. Til opgaverne medfølger en Excel-fil med en række bilag, der indeholder data og skabeloner. Desuden medfølger en Word-fil, hvor alle spørgsmålene fremgår.

Download:

Word-filen med alle spørgsmålene kan hentes her.

Excel-filen med alle bilag kan hentes her.

Husk:

Gem filerne på din disk, inden du begynder at anvende dem. Som navn på filerne angiver du dit navn. I Word-filen skal du endvidere udfylde felterne i sidehovedet.

Det er ikke tilladt at kommunikere med andre under eksamen.

Opgave 1

Virksomhedsanalyse

Arla Foods amba (herefter Arla) producerer og markedsfører alle former for mejeriprodukter. Arla har et meget bredt sortiment og er bl.a. kendt for brands som A38, Arla 24 timer, Lurpak, Kærgården, Kløver, Riberhus m.fl. Virksomhedens primære marked er Vesteuropa, men Arla har også en betydelig afsætning i Mellemøsten, Rusland samt Nord- og Sydamerika.

Kun tekst på billedet, der er relevant for opgavebesvarelsen, er gjort tilgængelig for talesyntese

Arlas rødder går helt tilbage til 1881, da en række svenske bønder slog sig sammen på Stora Arla Gard i Sverige, og til 1882 da det første danske andelsmejeri blev indviet i Hjedding i Sydvestjylland.

Tanken bag andelsmejerierne var, at landmændene i fællesskab investerede i et produktionsanlæg. Andelshaverne leverede sin mælk til mejeriet og var her underlagt kontrol, så kvaliteten var sikret. Mælken blev på den måde udnyttet mest effektivt, og overskuddet fordelte landmændene mellem sig i forhold til den mælkemængde, den enkelte landmand havde leveret. Hver landmand havde én stemme på den årlige generalforsamling. Sådan fungerer Arla også i dag.

Arla blev dannet i 2000 og fik sit nuværende navn efter en fusion mellem danske MD Foods og det tidligere svenskejede Arla. Senere er koncernen vokset gennem opkøb og fusioner i mange lande. Virksomheden er i dag ejet af ca. 10.300 andelshavere. Andelshaverne er landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Holland og Luxemburg, som alle leverer mælk til Arlas mejerier.

Arla har sit hovedsæde i Aarhus, og virksomheden er markedsleder i Danmark. Målt på omsætning er Danmark dog kun Arlas 4. største marked. Storbritannien er det største, efterfulgt af Sverige og Tyskland.

Arla lancerede i 2018 et transformationsprogram ved navn Calcium, som skal give mere end 400 mio. EUR i besparelse inden udgangen af 2020 gennem øget effektivitet i alle dele af virksomheden. Calcium skal forbedre Arlas konkurrenceevne til fordel for andelshavere og samtidig styrke selskabets økonomi. Som led i Calcium-arbejdet vil Arla styrke markedsføringsstrategien og gøre den mere omkostningseffektiv. Dette skal bl.a. ske ved at insource udviklingen af indholdet i virksomhedens markedsføringsmateriale, og Arla er derfor i gang med at etablere et internt reklamebureau, som skal udvikle digitalt indhold og insource alt medieindkøb.

Arla har i en årrække haft klimaplaner, som omfatter mejerierne og transporten, men for nylig lancerede Arla en ambitiøs klimaplan, der omfatter 1,5 mio. malkekøer, 10.000 gårde og 70 mejerier i hele Nordvesteuropa. Det centrale mål i planen er at reducere udledningen af drivhusgasser pr. produceret liter mælk med 30 pct. inden 2030 og neutralisere udledningen fuldstændigt inden 2050.

I regnskabsåret 2019 var Arlas omsætning 10.527 mio. EUR og årets resultat før skat var 347 mio. EUR. Der er beskæftiget 19.174 medarbejdere i virksomheden.

Til denne opgave foreligger der følgende materiale:

Artikler:

Nøgletal:

Bearbejdede regnskabs- og nøgletal for Arla for årene 2017 - 2019. Se bilag 1 i Excel-filen.

Spørgsmål 1.1 - 1.7

1.1 (10 %)
Redegør med udgangspunkt i det vedlagte materiale for, hvilke forhold der har haft betydning for den økonomiske udvikling i Arla.

1.2 (10 %)
Analyser, hvordan de fundne forhold har påvirket udviklingen i indekstallene for indtjening og kapitaltilpasning fra 2017 til 2019. Se spørgsmål 1.1.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.3 (5 %)
Vurder, hvordan indekstallenes udvikling har påvirket overskudsgraden og aktivernes omsætningshastighed fra 2017 til 2019.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.4 (4 %)
Diskuter, om udviklingen i soliditetsgraden fra 38,0 % i 2018 til 35,1 % i 2019 er en fordel for Arlas andelshavere.

Nøgletallene fremgår af bilag 1.

1.5 (5 %)
Vurder, hvilke vækststrategier Arla anvender.

1.6 (5 %)
Diskuter, om Arla bør insource og etablere et internt reklamebureau.

1.7 (4 %)
Vurder, hvilke fordele Arla kan opnå med den nye klimaplan.

Opgave 2

Investering

Sako A/S producerer og sælger pakkemaskiner til osteproducenter i hele verden. Virksomheden har et bredt sortiment af maskiner til pakning af faste skæreoste som fx Riberhus.

Flere og flere kunder efterspørger dog pakkemaskiner til hvide oste som fx fetaost. For det første er der en høj kvalitet på de pakkemaskiner, som Sako A/S producerer, og for det andet mener mange osteproducenter, at det er en fordel at have samme leverandør af alle pakkemaskiner. Hvis Sako A/S skal kunne producere pakkemaskiner til hvide oste, kræver det dog etablering af en ny produktionslinje.

Produktionschefen i Sako A/S har derfor været på en messe i Hamborg for at undersøge, hvor meget en ny produktionslinje vil koste. På messen fandt han en produktionslinje fra en tysk leverandør. Produktionslinjen har en kapacitet, der er ca. 30 % større end den forventede afsætning, så der er ledig kapacitet til vækst de kommende år.

Produktionslinjen koster kr. 15.500.000, og installation af linjen koster kr. 250.000. Omkostninger til indkøring og oplæring forventes at udgøre kr. 30.000. Levetiden er fastsat til 5 år, hvorefter leverandøren vil købe produktionslinjen tilbage for kr. 2.500.000. Sako A/S forventer at afsætte 40 pakkemaskiner til hvide oste årligt. Salgsprisen er budgetteret til kr. 950.000. Økonomiafdelingen har udarbejdet en forkalkulation på pakkemaskinerne og har beregnet de variable enhedsomkostninger til kr. 855.000. De årlige kontante kapacitetsomkostninger forventes at stige med kr. 290.000. Virksomheden benytter en kalkulationsrente på 8 % p.a.

En pakkemaskine til hvide oste minder meget om andre pakkemaskiner, som Sako A/S producerer. Derfor har det kun været nødvendigt at afholde kr. 200.000 til produktudvikling af den nye pakkemaskine.

Spørgsmål 2.1 - 2.5

2.1 (4 %)
Redegør for, hvilken investeringsårsag der er tale om.

2.2 (4 %)
Opstil investeringsforslagets nettobetalingsstrøm.

De nødvendige informationer findes i bilag 2.

2.3 (4 %)
Vurder, om investeringen er lønsom.

2.4 (4 %)
Vurder, hvor meget salgsprisen mindst skal udgøre, for at investeringen er lønsom.

2.5 (4 %)
Diskuter, om Sako A/S bør igangsætte produktion og markedsføring af pakkemaskiner til hvide oste.

Opgave 3

Styring af knappe resurser

Miljø Plast A/S producerer mange forskellige produkter af genbrugsplast. Virksomheden har udviklet en sprøjtestøbemaskine til produktionen, som har et specielt smeltekammer med meget høj temperatur, som gør det muligt at bruge genbrugsplast som råvare.

På maskinen producerer virksomheden bl.a. to forskellige størrelser plastikflasker MP-1 og MP-2 til fødevareindustrien. MP-1 kan indeholde 1 liter og MP-2 kan indeholde 2 liter. Maskinen smelter genbrugsplasten, som derefter løber ind i en form. Når plasten er afkølet, kan den tages ud af formen. Der er i den kommende måned afsat 280 timer (1.008.000 sek.) til produktion af MP-1 og MP-2 på sprøjtestøbemaskinen.

Det genbrugsplast, Miljø Plast A/S benytter, har betegnelsen ENV-21 og købes fra en leverandør i Holland. Til den kommende måneds produktion har virksomheden skaffet 2.000 kg. (2.000.000 gram) ENV-21.

For at producere en flaske MP-1, skal der bruges 80 gram ENV-21, og produktionstiden er 36 sek. For at producere en flaske MP-2, skal der bruges 92 gram ENV-21, og produktionstiden er 50 sek.

Der kan maksimalt afsættes 15.000 stk. MP-1 og 15.000 stk. MP-2 pr. måned.

Virksomheden har et dækningsbidrag pr. flaske på kr. 1,55 for MP-1 og kr. 2,12 for MP-2.

Miljø Plast A/S har også mulighed for at bruge en anden type genbrugsplast ENV-30 til produktionen af MP-1 og MP-2. ENV-30 skal varmes op til en højere temperatur end ENV-21, og det bevirker, at afkølingen og produktionstiden bliver længere. For MP-1 bliver produktionstiden 54 sek., og for MP-2 bliver produktionstiden 75 sek. Til gengæld er ENV-30 billigere i indkøb end ENV-21, hvilket medfører, at dækningsbidraget pr. flaske er lidt større.

Hvis der produceres med ENV-30 er dækningsbidraget pr. flaske på kr. 2,00 for MP-1 og kr. 2,40 for MP-2. Miljø Plast A/S har en beholdning på 3.000 kg (3.000.000 gram) af ENV-30. Det er nemt at skaffe ENV-30, i modsætning til ENV-21, som der er mangel på.

Spørgsmål 3.1 - 3.3

3.1 (6 %)
Bestem, hvor mange MP-1 og MP-2 der skal produceres i den kommende måned for at få det størst mulige dækningsbidrag ved produktion med ENV-21.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 3.

3.2 (6 %)
Vurder, om det er lønsomt at producere med ENV-30 i stedet for ENV-21.

3.3 (4 %)
Vurder, om en større beholdning af ENV-30 vil påvirke valget mellem ENV-21 og ENV-30. Se spørgsmål 3.2.

Opgave 4

Finansiering og logistik

Skive Agro A/S producerer malkerobotter, som sælges til store mælkeproducenter på det europæiske marked. Virksomheden producerer selv størstedelen af de komponenter, som indgår i produktionen af en malkerobot. Der benyttes dog underleverandører til enkelte komponenter, som fx den afskærmning der beskytter maskinens teknik. Afskærmningen består af store metalplader, der er formet i en stor pressemaskine, som virksomhedens underleverandør råder over.

Malkerobotter fra Skive Agro A/S er ikke de billigste på markedet, men til gengæld har virksomheden en rigtig god leveringsservice, og det betyder meget for mælkeproducenterne. Derfor er det problematisk, at leverancen af afskærmning har været ustabil de seneste måneder.

Skive Agro A/S overvejer selv at producere metalpladerne til afskærmning. Det kræver, at der investeres i en pressemaskine, som har en anskaffelsessum på kr. 1.500.000. Levetiden er anslået til 8 år. Økonomiafdelingen har beregnet, at den årlige afskrivning på maskinen bliver kr. 187.500, og at forrentning og vedligeholdelse årligt løber op i kr. 152.500. De variable enhedsomkostninger pr. afskærmningsplade er beregnet til kr. 345. Skive Agro A/S forventer, at det årlige forbrug af afskærmningspladerne bliver 4.000 stk. Den nye pressemaskine har en årlig kapacitet på 6.000 stk.

Kostprisen for afskærmningspladerne ved køb hos underleverandøren er kr. 425 pr. stk.

Økonomichefen har modtaget to lånetilbud fra banken til finansiering af investeringen. Se bilag 4.

Spørgsmål 4.1 - 4.5

4.1 (4 %)
Opstil betalingsstrømmene for lånene.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 4.

4.2 (4 %)
Beregn den effektive rente på de to lån.

4.3 (4 %)
Forklar, hvorfor der er forskel på den nominelle og den effektive rente på annuitetslånet.

4.4 (5 %)
Beregn, om det er lønsomt for Skive Agro A/S selv at producere afskærmningsplader.

De nødvendige informationer fremgår af bilag 5.

4.5 (4 %)
Diskuter, om Skive Agro A/S selv bør producere afskærmningsplader.